onsdag den 2. marts 2011

Fjerde gang på drømmekursus


Dadaaaaa!! Blusegrundform færdig og klar til brug..

Jeg vil ikke sige noget.. blot lade billedet stå i al dets pragt og mageløshed ;o)
Okay, siger lidt alligevel.. måske ikke verdens bedste billede, men sådan ser en grundform altså ud - 16 timer efter start og under Charlotte Wiegands kyndige og professionelle vejledning og demonstration. Jeg har tegnet delene op yderligere to gange på mønster papir, som skal blive til to toppe. Nu varer det altså ikke længe, før jeg skal finde ud af, hvordan de skal se ud.. jeg vil gerne have mindst en med ærmer.. måske endda dem begge? Måske skal jeg forsøge mig med raglanærmer på den ene og franske ærmer (som på billedet) på den anden? Og jeg skal prøve to forskellige snit. Og finde noget stof - Måske har jeg allerede noget på hylderne, der kan bruges til en af dem? Det her f.eks. (købt hos Malika og Rosa, hvor jeg også har tyv stjålet billedet..):
AMY BUTLER - LOVE - TUMBLE ROSES PINK
(Fik stoffet i fødselsdagsgave af min mand. Han har god smag, ikke? :o) )
Næste gang er det meningen, at jeg skal ændre mønstrene, så jeg får to forskellige toppe? bliver spændende. Kan næsten ikke vente.

1 kommentar: