Viser opslag med etiketten børnetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnetøj. Vis alle opslag

mandag den 25. marts 2013

Var der nogen der sagde forår?

Nej, ikke rigtig. Der ligger bjerge af sne udenfor.. men derfor kan man jo godt begynde på nogle af sommerkjolerne til tøserne.

Cirkelskørt i sommerfarver


Stoffet er fra Kaffe Fasett og findes typisk i patch work butikker rundt omkring. Jeg har gemt det længe. Ikke nænnet at bruge det. Men nu skulle der ske noget med de mange meter stof, der ligger i skabene.
Skråbåndet er fra Stof2000 i satin (vil jeg tro) og zigzag pynten er også fra Stof2000. Jeg besluttede at sy en linning på denne gang. Sidste gang bukkede jeg bare kanten om  og trak en elastik igennem.
















Cirkelskørter er nemme at lave. Der findes masser af vejledninger rundt omkring på nettet. F.eks. her http://www.danamadeit.com/2008/07/tutorial-the-circle-skirt.html (Engelsk) - ja undskyld, jeg har ikke haft tid til at finde en på dansk, men jeg er helt sikker på, at den findes. Ellers må jeg jo lave en? Cirkelskørter findes også i bøger, f.eks. i den her af Hanne Meedom:


onsdag den 11. maj 2011

For mange projekter, alt for kort tid

Top 3 på to-do listen:
  • 1. stk hjemmedesignet tunika, str. 10 år - ala minikrea og så alligevel slet slet ikke (som snart er færdig, men barnet er ikke hjemme, så hun kan prøve den)
  • 1. stk nederdel, str. 3 år - ala Meedom (burde være ret enkel, når jeg kommer til den)
  • 1. stk bluse, str. 1 år - ala Gynther (er kørt fast i slidsen og det er kun en prøve-bluse, så mangler stadig den "rigtige" bluse)

Alt sammen til på søndag, hvor vi skal til barnedåb...

Realistisk?

søndag den 17. april 2011

Nederdel-fusion og lidt om skråbånd..

Efter den skønne taske blev færdig og allerede er foræret væk, har jeg afsluttet et andet projekt. Jeg har efterhånden lavet et par stykker af Marapyttas DIY nederdel, fordi jeg er vild med linningen. Der ligger 1000 andre gør-det-selv nederdele rundt omkring og jeg synes at en af dem på Dana-made-it også er rigtig sød, især den med de to lag. Så jeg blev enig med mig selv om, at lave en kombination af de to: http://www.dana-made-it.com/2008/07/tutorial-simple-skirt.html og http://marapytta.blogspot.com/2010/11/diy-nem-nederdel.html:





plus














bliver til:




Skråbånd igen igen...
De lodrette sammensyninger på skråbåndene
er lavet på baggrund af Marapyttas vejledning
og de er rigtig pæne...
Samtidig har jeg benyttet lejligheden til at øve mig endnu mere på at lave og påsy skråbånd og det begynder efterhånden at nærme sig noget, som jeg selv er nogenlunde tilfreds med. Denne gang har jeg ramt båndet både på forsiden OG på bagsiden så godt som hele vejen rundt. Det har hele tiden set nogenlunde ud på forsiden, men jeg har irriteret mig over, at jeg er kommet udenfor skråbåndet på bagsiden. Det er egentlig ikke fordi det betyder så meget. Båndet er jo syet ordentlig fast på bagsiden alligevel, så det er ren kosmetik! Denne gang har jeg gjort det lidt anderledes, end jeg ellers har gjort. De andre gange har jeg nålet båndet fast hele vejen rundt meget omhyggeligt. Denne gang har jeg stort set ikke brugt nåle. Når skråbåndet er blevet syet fast på vrangen (uden nåle) har jeg bukket det om på retten og forsigtigt presset det lidt på plads med strygejernet og så bare syet det fast helt uden nåle! Det har faktisk været nemmere og er blevet pænere på den måde. Jeg er stadig ikke helt tilfreds. Synes stikningen er kommet lige lovlig langt væk fra kanten, men var den tættere på, ville jeg nok være kommet mere udenfor båndet på bagsiden.. suk.. en dag lykkes det vel? Det bliver i hvert fald bedre gradvist...


Derudover har jeg også tidligere været små-irriteret over sammenføjningen/afslutningen på skråbåndet, som har været grimt og sjusket, men det har Marapytta været så super sød at give en vejledning til. Den kan man finde her og den er helt vildt nem og mine skråbåndsafslutninger bliver aldrig grimme igen! TUSIND tak til Marapytta.



Selvom jeg ikke har haft brug for meget lange skråbånd, har jeg alligevel gerne ville lære at lave lange skråbåndsstrimler uden at sidde og sy en hel masse korte sammen. Denne gang brugte jeg videoen til venstre som vejledning og det fungerede fint.


En anden vejledning findes her: pralerier: Lav dit eget skråbånd - DIY Men vær opmærksom!. Første gang jeg fulgte den, blev det slet ikke til skråbånd. Jeg tror, at jeg vil kunne regne problemet ud, hvis jeg sammenligner den med videoen. Tror at jeg fik syet trekanterne forkert sammen... Det jeg godt kan lide ved den er, at stregerne er tegnet på forhånd. Men det nytter jo ikke meget, hvis jeg ikke kan forstå resten af vejledning... det skal efterforskes..


Det var vist alt om skråbånd for denne gang...

onsdag den 6. april 2011

8. gang på kursus + inspiration til igangværende projekter

Blusen er stadig ved at blive syet sammen. Jeg var ikke helt på dupperne i går, men jeg fik da kørt en tur med overlockeren for første gang. Selvfølgelig øvede jeg mig først, men jeg var alligevel nervøs, da jeg satte mig ved maskinen med min bluses indsnit. Indsnittene blev trimmet med en saks forrige gang og skulle overlockes i går.. det gik fint, men jeg holdt vejret ;o).. det ene ærme blev også syet sammen og jeg klippede et nyt, da jeg havde klippet to ens... øv... godt jeg havde nok stof tilbage, ellers var det blevet en bluse uden ærmer! Lektierne til næste gang er at lave læg i ærmerne. Men først vil jeg lige prøve mors overlocker til det andet ærme og den venter jeg på med længsel...

I mellemtiden laver jeg forskellige andre ting. Bla en skjorte til lillebror, som jeg drøftede med Charlotte Wiegand i går. Endnu et nyt projekt. Mon det bliver godt med alle knapperne, den fine krave osv? Jeg har en drøm om at sy et par (eller 4!!) skønne nederdele til pigerne ... har mange ideer og har foreløbigt bestilt Voile stof i patrol og violet.. samtidig ville jeg ønske, at jeg havde chiffon til disse fantastiske kreationer:

Den her fra http://www.makeit-loveit.com/2010/07/full-and-fluffy-pettiskirt.html:
og den her fra http://www.dana-made-it.com/2008/07/formerly-known-as-turkey-dressing-skirt.html:

Mens jeg venter på at få råd til materialerne til dem ovenfor, er dagen i dag gået med at lave en fusion af disse to pigenederdele fra henholdvis http://www.dana-made-it.com og http://marapytta.blogspot.com:

Den er nok først færdig i morgen, da jeg har kvajet mig lidt og været nødt til at sprætte en del op...