søndag den 16. januar 2011

Snydegylp på drengebukserne, som nu er syet sammen..

Så kom jeg lidt videre med bukserne, som hidtil nok har været de mest krævende.. Jeg har også lavet et par dumme fejl, som har taget lidt tid at rette.

Bukserne er syet sammen og snydegylpen og bæltestropperne er lavet. Sidst har jeg syet linningen på.

Snydegylp
Dagens lektion er en snydegylp. En snydegylp er åbenbart en flap, som man syr fast på bukserne, så det ser ud som om, der er en gylp.


Jeg stryger flappen ud mod venstre og sætter den fast med nåle. Der er vist nok en regel om, at på drengebukser vender gylpen den vej, som er vist her. Er det derimod pigebukser, vender den den anden vej. Gad vide hvorfor? Det må jeg undersøge.. Jeg startede med at vende den, den forkerte vej og sy den fast. Spekulerede meget længe over, om jeg skulle lave det om. Ville han blive buet ud i dagplejen, hvis hans gylp vendte den forkerte vej? ;o).. Jeg besluttede at lave den om for min egen skyld.. jeg ville tænke over det, hver gang jeg gav ham bukserne på, hvis jeg ikke lavede det om! :o)


Sømometeret viser, hvor bred den er. Ca. 4 cm i det her tilfælde. Jeg er lidt omhyggelig med at sørge for, at den er nogenlunde lige bred hele vejen ned, når jeg stryger den.





Her har jeg sat den fast med nåle. For neden har jeg sat en nål, der følger folden på retsiden, for at jeg kan se, hvor jeg skal stoppe.










Jeg håber, at man kan ane den nål, der sidder lodret og som flugter med folden og er sat i fra retsiden.







Her har jeg syet hele vejen oppe fra taljen og er nået til nålen, som jeg syer helt hen til. Jeg syr 1,5 cm inde fra kanten.











Det kommer til at se sådan her ud fra vrang og fra retsiden:














Og så har jeg syet bæltestropperne på og linningen.. har jeg bare glemt at tage billeder af.. Glæder mig til det videre arbejde.. :o)