søndag den 30. januar 2011

Nedtælling

så er det snart, at sykurset begynder... jeg glæder mig og har været i dialog med Charlotte Wiegand over e-mail. Hun ville vide, hvad jeg kunne tænke mig at begynde med, da det ville have betydning for, hvad jeg skulle medbringe den første dag. Hun spurgte bl.a., om jeg ville tegne et mønster selv eller om jeg havde nogle færdige mønstre, som jeg ville bruge? Det var svært at svare på, da jeg ikke rigtig ved, hvad der ligger i at lave sit eget mønster, så jeg svarede, at jeg havde en masse ideer, som jeg havde skrevet om på min blog (http://himstregims.blogspot.com/2011/01/drmmekursus.html og http://himstregims.blogspot.com/2011/01/nyt-alternativ-til-sykursusprojekt.html), som hun var velkommen til at kigge på og at jeg desuden var interesseret i og havde lyst til at lære alt, hvad jeg overhovedet kunne.

Hun endte med at foreslå, jeg kunne tegne et mønster til en nederdel (det et nemmere end mønstret til en kjole, skrev hun) og medbringe de engelsksprogede mønstre på taskerne, så vi  kunne kigge nærmere på at få dem oversat. Det passer mig fint. Dels fordi jeg gerne vil lære noget nyt og dels fordi jeg overhovedet ikke går i kjoler.. faktisk går jeg heller ikke i nederdele, men jeg jeg har haft planer om det længe! ;o).. Hun sagde også, at det man valgte afhang lidt af temperament og tålmodighed - nogle mennesker vil helst have noget færdigt hurtigt og synes ikke, at det var så sjovt at tegne mønstre. Jeg tror jeg er lidt af begge dele. Jeg elsker at synke ned i noget og nusse med det i et uendelige. Samtidig er det godt at have et projekt ved siden af, hvor der sker en hel masse.. så kan jeg skifte imellem dem alt efter humør..

Jeg vil spørge hende, om hun har noget imod, at jeg blogger om kurset og tager nogle billeder, som jeg kan bruge.. det håber jeg, hun siger ok til..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar