fredag den 14. januar 2011

Drømmekursus...

Så gjorde jeg det! Selvom det bliver en belastning for manden, der kommer til at stå alene med to små børn en aften om ugen og selvom jeg ikke burde, fordi jeg burde bruge enhver vågen time uden børn på at lave min PhD færdig. Jeg har meldt mig til et sykursus hos Charlotte Wiegand og jeg glæder mig som et lille barn juleaften (forresten skal jeg lige hurtigt nævne, at manden selv har opfordret til det!!).

Jeg har ikke besluttet mig for et projekt endnu, men jeg har et par mulige liggende:

Alternativ 1
Mønster: Amy Butler, Birdie Sling
En mulighed er at sy denne Birdie Sling. Jeg har stoffet til den der er vist øverste højre hjørne. Det ligger derinde i skuffen og kalder på mig og jeg er jævnligt inde og nusse det lidt ;o). Men jeg har ikke turde kaste mig over tasken endnu. Dels fordi jeg ikke er dygtig nok og ganske givet kommer til at lave alle mulige dumme ting. Stoffet er simpelthen for dyrt til, at jeg skal lave "trial og error" med det! Dels fordi mønstret er på engelsk, så jeg skal have det oversat og jeg har ikke engang styr på alle de danske sy-termer. Begge tekstiler er boligtekstil og jeg har starflower til både udvendigt og foer og så har jeg passion vine til stropperne og den øverste kant.

Amy Butler boligtekstil - Nigella - 
Starflower Tile Spinach
Amy Butler boligtekstil - Nigella -
 Passion Vine River
Alternativ 2
Et andet projekt er en af disse nederdele fra Onion. På Onion.dk ligger der nogle billeder af opsyninger af modellerne i forskellige tekstiler. det er et kig værd..

Amy Butler, Lotus Temple Garland Lime
Jeg har helt tilfældigvis noget Amy Butler stof liggende (bill til højre);o). Jeg er næsten sikker på, at jeg har nok men jeg er usikker på, om det er for spraglet. Dvs. om mønstret i stoffet bliver ødelagt af alle syningerne? Alternativt kunne jeg lave nederdelen nedenfor, hvis der er nok af stoffet?

Mønster: Amy Butler, Barcelona Skirts











Alternativ 3
Derudover har jeg 2 meter af disse to fantastiske tekstiler liggende..
Amy Butler, - Love - Tumble Roses Pink
Amy Butler boligtekstil - Love - Sandlewood Ivory

2 meter er lige præcis for lidt til en masse af de ting, jeg godt kunne tænke mig at lave, f.eks. nederdelene, men måske kunne man lave en nederdel, der består af begge.. eller noget helt andet.. jeg har brug for inspiration.. I virkeligheden ville jeg gerne lave den her:
Mønster: Amy Butler, Sandlewood Jacket
eller en taske. Men jeg har ikke mønstret på jakken og ved derfor ikke om der er stof nok..

Alternativ 4
Jeg har også et andet mønster liggende, men ikke pt. stof (tror ikke der er nok af dem oppe over, men det er måske en beregning værd).. det er for dyrt at skulle købe ind til den, men man har da lov at drømme om at vinde i lotto, ikke?
Amy Butler, Weekender Travel Bag
Eftertanke... måske er jeg lidt for vild med Amy Butler ting og sager? Burde jeg gå på nedtrapning?? ;o) Jeg er også vild med min mand, som jeg synes er MEGET tålmodig og utrolig skøn og god til at bakke op om mine projekter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar