mandag den 24. januar 2011

Nyt alternativ til sykursusprojekt...

Okay, jeg er ved at nærme mig et projekt til at tage med på sykursus. Ikke mindst takket være min søde mor, som har købt et mønster, jeg har været forelsket i et stykke tid og uldfilt, der er petroleum på den ene side og meleret petroleum og brun på den anden. Dermed ser det ud til, at jeg har et helt nyt alternativ til sykurset i forhold til dem, som jeg har beskrevet tidligere. Umiddelbart skulle jeg nok kunne få lært at sy en jakke, men jeg har lyst til at lave nogle tilretninger, som jeg er lidt i tvivl om bliver for svært for en nybegynder.



Jeg vil forsøge at beskrive mine tanker og ideer henad vejen.. selvfølgelig med risiko for at blive helt til grin, når jeg viser det endelige resultat, men det må betragtes som et ekstra spændingsmoment! ;o).

Jeg kunne godt tænke mig at lave jakken lidt patchworkinspireret, blande farver og kvaliteter og jeg er meget inspireret af jakkerne af mærket Desigual. Den øverste her er min absolutte favorit:
Klik på billedet, for at lukke vinduetKlik på billedet, for at lukke vinduet
Det jeg godt kan lide ved denne model er bl.a. den nederste brede kant og de lange, brede, lodrette baner, der matcher hinanden i stil og farver. Jeg er ikke helt vild med ryggen i denne model, men jeg kan til gengæld godt lide ryggen på modellen nedenfor - undtaget måske de lange smalle lodrette stykker. Under alle omstændigheder kunne jeg forestille mig at lave ærmerne, den brede kant forneden og måske også forkantsbelægningerne (tror jeg det hedder, der hvor knapperne sidder?) i andre typer stof end uldfilten. Måske kunne der være en slags bælte i taljen. Det flotte grønblå uldstof vil jeg gerne have som en slags grundfarve i jakken. De andre typer stof må gerne være mere blanke og mønstrede, hvis det er muligt. Det ville være flot med en kombination af det matte og det blanke, tror jeg..  


coat colette desigual

Jeg har mange ubesvarede spørgsmål lige nu. F.eks.: Hvilke typer stof, skal jeg kigge efter? Hvordan håndterer jeg forskellige typer stof, når de skal bruges sammen? Kan jeg gøre tyndt stof tykkere på en eller anden måde eller er det bedre at sy det tynde stof udenpå grundstoffet? Er det her overhovedet et godt projekt at starte med? Det er jeg sikker på, at Charlotte Wiegand kan hjælpe med.. derudover må jeg til at gennemtrave internettet og bøger, hvis jeg kan finde nogle gode.

Måske ender jeg med at have kreeret en ny frakke/telt til Luna fra bamse og kylling!?!?! Men det er vel også en slags bedrift!?




2 kommentarer:

  1. Jeg fuldstændig vild med den nederste mørke jakke! Fede farver og fedt snit - lige mig :-)
    Er originalerne overhovedet til at betale?

    SvarSlet
  2. Der er mange lækre!! De er på tilbud lige nu, f.eks. på http://www.mishegan.dk/frakker-jakker.html. De er stadig dyre, synes jeg..

    SvarSlet