lørdag den 6. august 2011

Nederdel i eget design (næsten)

Jeg har været ved at glemme, at det her er en syblog. Det er fordi, jeg ikke har syet så meget det sidste stykke tid. Andre projekter har haft større prioritet - f.eks. at komme igang med at løbe (hvilket jeg aldrig har været god til og stadig ikke er særlig god til, men for første gang nogensinde faktisk ikke synes er helt forfærdeligt!)

Her i løbet af den sidste månedstid er der kommet gang i syplanerne igen og de sidste par uger har jeg puklet med forskellige spændende selvvalgte opgaver. F.eks. er jeg ved at sy børnetøj fra 1700-tallet sammen med Charlotte Wiegand. Det er en kæmpe opgave, hvor jeg lærer en masse. Samtidig er jeg stolt og beæret over, at Charlotte gider at have mig rendende.. Jeg vil snarest fortælle mere om det..

For en uges tid siden fik jeg noget thaisilke og besluttede at lave en nederdel, som skulle minde meget om en, jeg har i forvejen, men som desværre ikke kan komme op over bagdelen mere :o(...

På Charlottes anvisninger tegnede jeg denne mønsterdel:











Mit taljemål er 94 (pokkers også) og min hoftevidde er 120 (endnu mere øv). Begge er divideret med 10 (antallet af stykker stof, der skal udgøre nederdelen til sidst). Hver enkelt del skal være 9,4 i toppen. Tallene nedenfor er de tal, jeg har brugt til at tegne mønsterdelen efter. Tallet 22 er afstanden fra taljevidden til hoftevidden. De her tal resulterer i mønsterdelen ovenfor....



De sidste par dage har jeg puklet med at klippe ud i tre materialer: 10 stykker thaisilke, 10 stykker organza og 10 stykker foer. Organzaen er blevet riet på thaisilken. Dette gøres primært for at støtte silken, så tråden ikke trækker hul i stoffet, når nederdelen bliver brugt. Samtidig får det silken til at falde lidt tungere og jeg synes, at det ser mere elegant ud. 

Jeg har brugt sort silkeorganza (det fås også i polyester). 
Jeg blev færdig med at ri i dag.. skønt...




Foeret er acetat i en almindelig kvalitet. Jeg elsker virkelig at sy og jeg holder af at nusse tekstiler og kigge på tekstiler og drømme om dem osv osv... men jeg HADER foer. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at arbejde med det. Så dette er altså en stor bunke "suuuuuk"... Jeg har bidt det i mig og klippede det hele i dag...






planen var at vente med at sætte nederdelen sammen med nåle til i morgen, men jeg kunne ikke lade være. Måtte bare se den. Her hænger den ved siden af udgangspunktet eller inspirationen. Det er blevet to ret forskellige nederdele og jeg glæder mig til at komme ud til Charlotte og få den tilpasset, så jeg kan begynde at sy!!








4 kommentarer:

  1. Hvor er den flot - og hvor fedt er det ikke lige at kunne sy sin egen nederdel, der forhåbentlig kommer til at passe perfekt? Jeg får helt lyst til at give mig i kast med noget lignende.. :-)

    SvarSlet
  2. ja det er ret fedt, det må jeg indrømme :o). Det er da også derfor jeg ikke kan få nok.. Jeg bliver også ret inspireret af dig, så jeg har et strikkeprojekt på programmet. Kender du den bog, der hedder unikastrik af Jytte Slente? Hun har et sjal, som hun kalder viklesjal. Hvis jeg nu finder noget rigtig fedt garn, så ville det sjal se fantastisk ud til nederdelen, tror jeg :o).. men jeg skal lige lære at strikke ordentligt først!

    SvarSlet
  3. Måtte straks checke bogreolen.. og tænk, dér stod Unikastrik og gemte sig. ;-) Viklesjalet ser fedt ud - dét og så det tyrkiske tørklæde var så vidt jeg husker årsagen til at jeg købte bogen :-)

    SvarSlet
  4. Mine favoritter er viklesjalet, kjolen og de små valkede tørklæder med blondekant!

    SvarSlet