fredag den 6. maj 2011

Bøger med mønstre til børnetøj..

Jeg har lavet en ønskeliste-side her på bloggen. På den side befinder sig nogle sybøger med børnetøj. Sandheden er, at jeg faktisk ikke kender nogen af bøgerne, men jeg har en fornemmelse af, at jeg gerne vil have dem.. er der nogen andre, der kender det? I foregårs gik turen til biblioteket, hvor jeg lånte de fleste af dem og efter at have bladret dem igennem 4 gange (HVER) er de bestemt ikke røget længere ned på ønskelisten!

Elsebeth Gynthers Børnetøj du selv kan sy 0-4 år er stadigvæk på toppen af listen, men stod jeg i butikken og skulle vælge mellem den eller en af Hanne og Sofie Meedoms bøger, så tror jeg, at jeg valgte Meedom. Mine børn er også ved at vokse ud af 0-4 år, 4-? aldersgrupper.

Jeg vil sy noget fra begge forfattere og nærlæse sytekniske afsnit osv og skrive ned, hvad jeg oplever undervejs. Så der kommer nok en slags afprøvninger eller anmeldelser af bøgerne her på bloggen henad vejen... Kan afsløre at jeg har klippet ud til en bluse fra Gynthers bog..

I virkeligheden er jeg fuldstændig ligeglad med, hvilken der er bedst og hvor mange børn jeg måtte have i aldersgrupperne. Jeg vil have dem alle sammen og ville blive himmelhenrykt over at modtage en af dem i mors dag gave eller fødselsdagsgave eller julegave (men der er alt alt for længe til jul og fødselsdag!!!!), bryllupsdagsgave (så skal jeg kun vente til august). De ville få en særlig plads på hylden, hvor de kunne stå og hygge sig ved siden af Rikke Misciattelli, Sådan syr du - børnetøj fra 1-4 år i enkelt design, som jeg har brugt meget og som jeg slet slet ikke er færdig med! Eksempler på tøj, jeg har syet på baggrund af den bog findes her og her og her.

4 kommentarer:

  1. Jeg har Elsebeth Gynther og Meedom 4-7 år og jeg er rigtig glad for dem begge.
    Spenceren du lige har set på min blog står på s. 31 i E.G.-bogen :-)
    Næste projekt bliver kjolen på forsiden af Meedom-bogen. Den er bare så sød og tilsyneladende enkel at sy, så den må prøves :-)

    SvarSlet
  2. Hej Merete

    Tak for din kommentar. Det ser ud som om du har syet længe ud fra de fine ting på hjemmeside og blog. Kan du måske anbefale en bog med almindelige syteknikker? - F.eks. "Sådan laver du læg og bieser og slidser, belægning m.m." En slags opslagsbog. Jeg har et par stykker, men den ene af dem er virkelig ikke særlig god med billederne. Jeg bruger den meget, men jeg skal virkelig anstrenge mig for at tyde billederne.

    Mange hilsner og tak for dine kommentarer

    - Kristin

    SvarSlet
  3. Jeg har nu kun syet et par år hvoraf det første var ting til mig selv - fleecetrøjer, kjoler og nederdele. Efter min gudsøn kom til verden i 2009 har det taget fart med børnetøjet. Nu syr jeg faktisk ikke andet ;-)
    Jeg har desværre ikke lige et guldkorn ang. "sybogen-over-dem-alle" for jeg leder også selv efter en af samme slags. Jeg har Lademanns syleksikon og jeg fatter stort set ikke en meter af hvad de skriver og hvad de viser på billederne :-/
    Jeg "snyder" og går til syning i stedet for. Det er den måde jeg lærer teknikkerne på :-)

    Ang. Elsebeth Gynther-bogen, kan du sende mig en mail (står på bloggen).
    Jeg har nemlig et eksemplar (optryk 1985) i fin stand som du kan købe :-)

    SvarSlet
  4. Lyder lækkert med Gynther bogen! Mit opslagsværk hedder Lademanns store sybog.. måske er det nogenlunde samme bog vi har fat i? Jeg deler selvfølgelig, hvis jeg finder en, der er god... Mht. sykursus, så går jeg selv her: www.charlottewiegand.dk. Hun er sej, men nok lang væk fra dig. Medmindre du vil til luksusuge i juli. En uge med 40 timers syundervisning og lækker frokost m.m. - http://charlottewiegand.dk/sommerkurser-2. Hun har værelser, man kan bo på hele ugen. Hun har mange fra København på sine hold. Nå det var bare et lille tip :o)

    Jeg sender dig en mail vedr. bogen

    Mange hilsner
    Kristin

    SvarSlet