onsdag den 25. maj 2011

"dybdeborende" og "relevant" journalistik på DR

Har lige set lidt af tv avisen på DR. Gid jeg dog havde ladet være. Politikerne sidder lige nu og forhandler om en 2020 plan. Kristendemokraterne er røget ud og Pia Christmas-Møller er røget ind i stedet. Politikerne har siddet længe og sidder stadig og stykker noget sammen, som får betydning for Danmarks fremtid. Hvad mon journalisten går i kødet på? Spørger han mon til, hvad der sker med de nye forhandlinger med løsgængeren? Hvilke krav stiller hun osv. Nej, han ville selvfølgelig vide, hvorvidt hun bliver inviteret tilbage i den konservative folketingsgruppe. Svaret fra Brian Mikkelsen var, at det jo ikke var det, forhandlingerne handlede om og jeg havde så (naivt?) forventet, at journalisten ville tage den tråd op og spørge til indholdet i forhandlingerne. Men nej, den "dybdeborende" journalist bruger resten af indslaget på at grave videre i, hvorvidt Pia Christmas-Møller er velkommen tilbage hos de konservative. Han spørger om det samme to-tre gange mere, blot omformuleret, men med den der "nu-skal-jeg-trænge-politikeren-op-i-en-krog-og-med-fremragende-journalistiske-evner-trække-et-svar-ud-af-ham". Så pyt da med indholdet i politik, det er da personsagerne, der er det essentielle at tale om, ikke?!?!
En af Ribes døre
Ideen med at vise en dør
 er stjålet fra TV Avisen
som ofte viser billeder af
døre, når de ikke har noget
relevant billedmateriale at vise
til et indslag.

Sammenholdt med at nyheden om, at en hjemløs er tour guide på kanalerne i København og en tilfældig dansker udtaler, at hun nu har opdaget "at hjemløse også er mennesker", er jeg blevet så irriteret, at jeg helt glemmer at høre efter i det efterfølgende indslag, hvor der faktisk kommer noget om, hvad forhandlingerne drejer sig om lige nu.

Hvad finder de så på at tage op som den tredie (eller var det fjerde?) vigtigste nyhed? Det er da selvfølgelig et indslag om døren ind til finansministeriet og de journalister, der camperer udenfor. Ja DØREN.. århh hvaaad!??! Er det virkelig, hvad man tror, at danskerne kan og vil rumme af informationer? Er det topmålet af dansk fjernsyns-nyheds-journalistik?

Måske burde det ikke komme bag på mig og det gør det egentlig heller ikke og jeg kunne jo også bare lade være med at se nyhederne i tv.. men altså... helt ærlig, jeg burde få nogle af licenspengene tilbage!

1 kommentar:

  1. Jeg bliver nødt til at spørge (for jeg så ikke selv TV-Avisen): Er det en flot dør?! ;o)

    Nej, spøg til side... du har ret. Det er efterhånden ligegyldig og intetsigende journalstik der vælter ud af skærmen. Nogen gange kommer der et indslag hvor man tænker "NU kommer der noget interessant" men inden man får set sig om, er de gået i gang med at snakke om noget andet.
    Det er bare ikke i orden.. :-(

    SvarSlet