søndag den 19. juni 2011

Vinterens nydelser...

En af vinterens nydelser blev høstet i dag!




Det er efterhånden blevet en tradition (hvor mange gange skal man egentlig gøre det, før det er en tradition?), at vi drager til Jonsholm i Nyråd og plukker jordbær. Helst rigtig mange jordbær. Denne gang blev det til 9 kg af sorten Sonata, som vi bedst kan lide. Der blev dog blandet lidt Honey Eye med denne gang. Der var også mange af sorten Polka, men de smager ikke rigtig af noget, synes jeg...



I stedet for at køre til bageren søndag morgen, tager vi en pose jordbær op af fryseren og spiser dem optøede ovenpå græsk yoghurt med hakkede mandler og ahorn sirup. Hvis man hedder Asta Helene spiser man bare de optøede jordbær, som de er! Uden noget!


Der ender med at blive brugt rigtig mange jordbær i løbet af vinteren. Faktisk spiser vi nok flere, end vi gør om sommeren. Ud over at det er lækkert, er der også de fordele, at de smager af mere, end dem vi køber på pose fra supermarkedet og at jeg ved, hvor de kommer fra og hvordan de er blevet behandlet inden frysning..





Her er 9 kg parat til fryseren, som der blev ryddet op i ved samme lejlighed....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar