torsdag den 31. marts 2011

7. kursusgang - syning af indsnit.

Har det taget for lang tid at nå hertil? Hvis det er tilfældet, er det i hvert fald ikke Charlottes skyld, men min egen pernitten/pertentlig-agtig-hed ;o)...

Mit mønster (to variationer af blusegrundformen her og selve grundformen her) er endelig i færd med at blive til en bluse. Jeg har syet indsnit. Forstykke og bagstykke er ikke syet sammen og den mangler stadig ærmer, men den er på vej! Nu har jeg et indtryk af, hvordan den ender med at se ud, men der er stadig en ret stor ubekendt og det er ærmerne. De er svære at forestille sig. Bliver de mon gode med læg og trumpetform og kommer de til at se pæne ud i en helhed med resten af blusen?

Jeg synes, at indsnittene fungerer godt... men jeg venter med at juble til den er helt færdig! :o). Ellers er det bare ØV, at der kun er tre kursusgange tilbage. Jeg tvivler på, at jeg kan nå at lave en til i det andet snit og jeg er overhovedet ikke færdig med at gå på kursus. Desværre er finanserne ikke til at fortsætte lige nu... trist...
Måske kan man på billederne fornemme, at der går et snit fra venstre skulder og ned til høre brystpunkt og fra højre hofte til venstre brystpunkt? Det er svært at se men muligvis nemmere på vrangen, som er vist længere nede...

På forstykket var der ret meget overskydende stof ved indsnittene. Jeg klippede en del af det af, da indsnittet var blevet syet og så skal der som sagt køres en tur med en overlocker også. Derudover skal halsåbningen laves lidt større og der skal lynlås i siden.










Bagstykke på vrangsiden
Bagstykket

1 kommentar:

  1. Jeg kunne se at du var læser af min gamle blog, som jeg netop er ved at lukke. Så jeg håber på at jeg kan lokke dig med over i de nye rammer

    find mig her
    www.kundikkedarer.blogspot.com

    SvarSlet