onsdag den 23. marts 2011

Kursus 6. gang

Sidste tirsdag var Charlotte syg, så vi måtte vente ulideligt længe på at komme afsted igen..

Blusemønstret er færdigt og for 5 minutter siden klippede jeg det andet bagstykke ud i stoffet. Dvs. at alle dele på nær et enkelt ærme er klippet ud!!!

På kurset i går fik vi lavet halsudskæringen større på mønstret. For ikke at blusen skal sidde helt oppe i armhulen, lavede vi mere plads i ærmegabet. Derudover blev ærmet formet, så det bliver trumpetformet og det blev afkortet til trekvart længde. Sidst blev det forlænget med 6 cm, da jeg gerne vil have tre læg på tværs hele ude i enden af ærmet - blot til dekoration. er spændt på, hvordan det kommer til at se ud...
Forstykke

I dag har jeg tegnet op og klippet ud. Det har foregået nede på gulvet og givet en del ondt i ryggen, så jeg venter lige med det sidste ærme.
Forstykke, bagstykke og ærme...

















Da midt bag ikke er en helt lige lodret linje, kan jeg ikke lægge det til fold og da der er mønster på stoffet, skal det ligge ret præcist. For at sikre, at mønstret på stoffet passer nogenlunde sammen, når bagstykkerne syes sammen, har jeg klippet det ene forstykke ud og lagt det spejlvendt ovenpå stoffet og brugt det til at klippe det andet forstykke efter. På den måde har jeg kunne holde øje med, at mønstret passer sammen.


Skulder
Jeg håber at billederne viser, at forstykket er meget omhyggeligt sat fast på stoffet, så mønstrene på stoffet passer sammen hele vejen rundt. Jeg har ikke tegnet men blot klippet langs med kanten på forstykket...

Der er 1,5 cm sømrum hele vejen rundt undtaget i bunden, hvor der er 4 cm. Der har jeg selvfølgelig også sørget for at forstykke og bagstykker ligger det sammen sted på cirklerne på stoffet, så det bliver pænt, når de bliver forenet...

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar