Mit hoved er ved at koge over med ideer og lyst til at sy til ungerne (og måske endda til mig selv). Jeg har skaffet en del soft voile (stof) i to farver, som jeg havde tænkt skulle gå til festkjoler/-nederdele til mine tøser og jeg har stof til en skjorte/bluse til lillebror - ligeledes til sommerens fester. Kjolerne/nederdelen er skitseret på papir. Så er det kun kompetencerne og erfaringen der mangler (! småting ik !). Jeg havde ikke råd til mere sykursus i denne omgang, derfor måtte jeg bombardere Charlotte med spørgsmål omkring diverse og forhåbentlig klare mig selv.
Men der er et dilemma: Jeg ville virkelig gerne med på kurset Kreativ Drapering, som foregår i 15.-17. april (det er jo lige om lidt). Går og overvejer om jeg skal omsætte klippekortet og lægge lidt oveni, så jeg kan være med. Vil jeg få mere glæde af klippekortet og er draperingskurset måske på et lidt for højt niveau til mig?
Men hvad var det så, jeg syede på kurset tirsdag? Blusen blev syet sammen og sømme, indsnit osv blev overlocket, så det (også) ser pænt ud på bagsiden. Den mangler stadig ærmer, som det fremgår af billederne og jeg skal beslutte mig for en halsudskæring (for den skal ikke se ud som nu). Til gengæld har den fået rullelynlås i venstre side. Det særlige ved sådan en er, at man ikke kan se den på retsiden. Det eneste der afslører lynlåsen er glideren, se selv:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar