torsdag den 9. december 2010

Pressede og tørrede buketter

I 36 år har jeg kigget på min mors brudebuket. Ikke på billeder, men selve buketten, der er presset og sat ind i en ramme. Den har altid hængt et sted i stuen, hvor der ikke kommer for meget lys til at blege den. På en eller anden måde er den en naturlig del af hjemmet og derfor var det også helt oplagt, at jeg skulle have min buket i ramme. Det var bare ikke nemt, for der er ikke mange steder i landet, hvor man kan få presset en buket.
Det lykkedes mig heldigvis at finde en i Jylland, som beskæftiger sig med bevaring af blomster! Så vidt jeg har kunne finde frem til, er hun den eneste i Danmark.

Om mandagen efter brylluppet pakkede jeg min buket (som havde stået i køleskabet) ned i en flyttekasse, efter Lillian fra Aarhus Blomsterpres anvisninger. Kassen blev foret med toiletpapir og køkkenrulle, der blev viklet af rullerne på gulvet og rodet sammen i nogle reder inden de blev smidt ned i kassen, så buketten kunne ligge i kassen uden at rykke sig og være nogenlunde beskyttet hele vejen rundt. Jeg lagde også brudepigebuketterne og en af herrernes knappehulsbuketter ved. En masse frimærker på og afsted med posten!Jeg kunne vælge imellem to former for bevaring. Presning, ligesom mors eller tørring. Forskellen er, at ved tørring bliver buketten ikke presset. De bliver tørret og sat ind i en ramme med buet glas. Således bevarer buketten sin form og kan stadig hænges op på væggen. Jeg var i tvivl. Jeg har altid været glad for at se på mors buket og hældte mest til at få den presset. Men Lillian talte varmt for at få den tørret i stedet, så jeg besluttede at gøre det.
Jeg skal hente min buket i weekenden og jeg glæder mig meget til at gense den og er spændt. Jeg håber den er smuk og jeg håber, at den også kommer til at holde mindst 36 år. Min store datter har allerede talt om, at hun vil have den, når jeg dør! En 9årig kan få mange skøre ideer, men jeg har lovet hende, at hvis den stadig er pæn, når jeg dør, så må hun hjertens gerne få den :o).