Om at presse (stryge)..

og her gik jeg indtil for nogle måneder siden og troede at det hed "at stryge" og mente, at det eneste man skulle være opmærksom på var, at strygejernet ikke var for varmt... Det var noget af det allerførste, jeg lod mig forvirre af, da jeg skulle lære at tyde mønstre. Hvad betød det, når de skrev, at noget skulle presses og hvis de ville have mig til at stryge noget, hvorfor skrev de så ikke bare det? Jeg gik hele tiden med en fornemmelse af, at jeg gjorde noget forkert, eller at der var en hemmelighed, jeg ikke var blevet indviet i.

I går tog jeg fat på at presse sømmene på min dejlige silkenederdel efter omhyggelige anvisninger fra min personlige sy-guru Charlotte Wiegand (som jeg jo må dele med en masse andre heldige mennesker, selvom jeg ikke er meget for det! ;o)). Foret har jeg syet sammen først og derpå overlocket sømrummene sammen og presset dem til den ene side. Ikke så meget pjat med det. På nederdelen derimod er alle sømrum (eller hedder det sømmerum?) blevet overlocket hver for sig, for at kunne presse dem ud til hver sin side. Hvorfor? Fordi ellers fylder overlock-sømmen og sømrummet for meget og vil kunne ses fra forsiden, som det fremgår længere nede.

Sømrum overlocket og presset til hver sin side

Foer, sømrum er overlocket sammen og presset til siden

Men det er ikke helt trivielt at presse sømmen til hver sin side. Jeg synes ellers, at jeg var så omhyggelig, men åbenbart ikke omhyggelig nok, som det vil fremgå...

Inden man presser sømrummene ud til hver sin side, presser man dem flade ovenpå hinanden. Dette for at presse selve tråden fra overlockningen fladere. Derpå presses sømrummene fra hinanden med spidsen af strygejernet. Det er ret vigtig, at man ikke kommer ud og rammer tråden fra overlocken, da den med sikkerhed vil træde frem på forsiden, som man kan se på billederne.

På sømmen til venstre kan man tydeligt se sømrummet træde frem gennem stoffet. Jeg håber det kan anes, at det ikke er tilfældet ved sømmen med den røde stribe.

Det er selvfølgelig ikke pænt at kunne se sømmen igennem stoffet. Det må jeg hellere ind og rette op på lige om lidt.

Det er helt afgørende, når man laver noget, som man gerne vil have skal se pænt ud, at man tager sig tid til at ordne sømrummene og sømmene. Det gør, at det lige bliver en tand mere lækkert at se på og at det ser færdigt og velgjort ud. Nederdelen har fået et helt andet udtryk efter jeg har presset sømmene. Jeg har allerede vænnet mig til at kalde det "presse". Det er fordi, at jeg egentlig ikke stryger i det her tilfælde. Det ville være for voldsomt... giver det mening?

Forresten kan jeg lige nævne, at jeg aldrig bruger 4 tråde i overlockeren - kun tre og den venstre nål er fjernet. Jeg syr altid tingene sammen først på en almindelig maskine og overlocker kanterne bagefter...

.......

Ofte når man læser kreablogs, handler det om den ene lækre håndarbejdsting efter den anden.

Så er der lige en, der er har syet den lækreste spencer i fedt stof med søde detaljer til et eller andet barn og så tog det ovenikøbet kun 20 minutter (!). Eller også er der en, der har strikket det skønneste sjal i et meget avanceret mønster og pyntet det til perfektion, f.eks. med små hæklede blomster strøet ud over med løs hånd. Alt er lækkert: stoffet er lækkert eller garnet, snittet er lækkert, mønstret er lækkert, pyntetingene er lækre, ja selv hende der har skabt kreationen og modellen, der viser det frem (hvis det ikke er skaberen selv) og miljøet billedet er taget i er til at dåne over... på de engelske og amerikanske blogs, der ofte har  mange "gør det selv" vejledninger, drukner man i formuleringer som "you just go ahead and do it - its easy!", og resultatet ser altid helt fantastisk ud og det er helt umuligt at forstå, hvorfor man ikke lige kastede det sammen i går eftermiddags eller for en halv time siden.....

Det er alt sammen meget godt og utrolig overskudsagtigt, men det kan også gå sådan her:

Dette er et billede af et strikketøj. Nærmere bestemt et viklesjal fra bogen Unikastrik af Jytte Slente. Det er i og for sig et fedt og ikke særlig svært sjal. Men her ligger det nu alligevel, efter der er blevet hevet en masse masker op i arrigskab og det er fløjet ca. 2 meter fra stuen ud i køkkenet, hvor det er landet lige ved siden af en afgnavet nektarin...

Nederdel i eget design (næsten)

Jeg har været ved at glemme, at det her er en syblog. Det er fordi, jeg ikke har syet så meget det sidste stykke tid. Andre projekter har haft større prioritet - f.eks. at komme igang med at løbe (hvilket jeg aldrig har været god til og stadig ikke er særlig god til, men for første gang nogensinde faktisk ikke synes er helt forfærdeligt!)

Her i løbet af den sidste månedstid er der kommet gang i syplanerne igen og de sidste par uger har jeg puklet med forskellige spændende selvvalgte opgaver. F.eks. er jeg ved at sy børnetøj fra 1700-tallet sammen med Charlotte Wiegand. Det er en kæmpe opgave, hvor jeg lærer en masse. Samtidig er jeg stolt og beæret over, at Charlotte gider at have mig rendende.. Jeg vil snarest fortælle mere om det..

For en uges tid siden fik jeg noget thaisilke og besluttede at lave en nederdel, som skulle minde meget om en, jeg har i forvejen, men som desværre ikke kan komme op over bagdelen mere :o(...

På Charlottes anvisninger tegnede jeg denne mønsterdel:











Mit taljemål er 94 (pokkers også) og min hoftevidde er 120 (endnu mere øv). Begge er divideret med 10 (antallet af stykker stof, der skal udgøre nederdelen til sidst). Hver enkelt del skal være 9,4 i toppen. Tallene nedenfor er de tal, jeg har brugt til at tegne mønsterdelen efter. Tallet 22 er afstanden fra taljevidden til hoftevidden. De her tal resulterer i mønsterdelen ovenfor....

De sidste par dage har jeg puklet med at klippe ud i tre materialer: 10 stykker thaisilke, 10 stykker organza og 10 stykker foer. Organzaen er blevet riet på thaisilken. Dette gøres primært for at støtte silken, så tråden ikke trækker hul i stoffet, når nederdelen bliver brugt. Samtidig får det silken til at falde lidt tungere og jeg synes, at det ser mere elegant ud. 

Jeg har brugt sort silkeorganza (det fås også i polyester). 

Jeg blev færdig med at ri i dag.. skønt...

Foeret er acetat i en almindelig kvalitet. Jeg elsker virkelig at sy og jeg holder af at nusse tekstiler og kigge på tekstiler og drømme om dem osv osv... men jeg HADER foer. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at arbejde med det. Så dette er altså en stor bunke "suuuuuk"... Jeg har bidt det i mig og klippede det hele i dag...






planen var at vente med at sætte nederdelen sammen med nåle til i morgen, men jeg kunne ikke lade være. Måtte bare se den. Her hænger den ved siden af udgangspunktet eller inspirationen. Det er blevet to ret forskellige nederdele og jeg glæder mig til at komme ud til Charlotte og få den tilpasset, så jeg kan begynde at sy!!

sylteglas med gode minder i systuen..

Jeg har fået en "systue". Vi har flyttet om på værelser og jeg har fået en hel væg til mine syting. Det er det rene luksus og svir for mit vedkommende, eftersom vi er 2 voksne og 3 børn, der skal deles om to værelser.

Bordene har jeg arvet fra min farmor. Det samme gælder alle sylteglassene, som nu bliver brugt til opbevaring af sytråd m.m. Jeg er ikke flyttet helt ind i systuen endnu og den er heller ikke for alvor taget i brug... men det er rart at gå og arrangere ting og sager og dejligt at mindes farmor, hver gang jeg træder derind.....