torsdag den 31. marts 2011

7. kursusgang - syning af indsnit.

Har det taget for lang tid at nå hertil? Hvis det er tilfældet, er det i hvert fald ikke Charlottes skyld, men min egen pernitten/pertentlig-agtig-hed ;o)...

Mit mønster (to variationer af blusegrundformen her og selve grundformen her) er endelig i færd med at blive til en bluse. Jeg har syet indsnit. Forstykke og bagstykke er ikke syet sammen og den mangler stadig ærmer, men den er på vej! Nu har jeg et indtryk af, hvordan den ender med at se ud, men der er stadig en ret stor ubekendt og det er ærmerne. De er svære at forestille sig. Bliver de mon gode med læg og trumpetform og kommer de til at se pæne ud i en helhed med resten af blusen?

Jeg synes, at indsnittene fungerer godt... men jeg venter med at juble til den er helt færdig! :o). Ellers er det bare ØV, at der kun er tre kursusgange tilbage. Jeg tvivler på, at jeg kan nå at lave en til i det andet snit og jeg er overhovedet ikke færdig med at gå på kursus. Desværre er finanserne ikke til at fortsætte lige nu... trist...
Måske kan man på billederne fornemme, at der går et snit fra venstre skulder og ned til høre brystpunkt og fra højre hofte til venstre brystpunkt? Det er svært at se men muligvis nemmere på vrangen, som er vist længere nede...

På forstykket var der ret meget overskydende stof ved indsnittene. Jeg klippede en del af det af, da indsnittet var blevet syet og så skal der som sagt køres en tur med en overlocker også. Derudover skal halsåbningen laves lidt større og der skal lynlås i siden.










Bagstykke på vrangsiden
Bagstykket

mandag den 28. marts 2011

Taske #1 - sproglige udfordringer og afstivningskonverteringsskema (eller noget... ;o))

NB: Jeg har foretaget yderligere research på det her med afstivning og mellemfoer. Der kommer en længere historie om emnet senere...

Den første taske
Birdie Sling
I fødselsdagsgave fik jeg bl.a. to mønstre til tasker. Det er Amy Butler mønstre og de er på engelsk. Med andre ord fattede jeg ikke meget, da jeg kiggede dem igennem de første gange. Efter lang tid med opslag på google, youtube, sybøger osv føler jeg mig endelig parat til at gå igang med den nemmeste af taskerne. Den der hedder Birdie Sling og den burde faktisk ikke være så vanskelig, tror jeg. Der er hverken lynlåse eller kantebånd eller noget. Det er flere måneder siden jeg købte stof til den hos Malika og Rosa og jeg glæder mig til at begynde at sy i det.. Det er boligtekstil fra Amy Butler, Nigella serien, som kan findes her. Lækker blød og kraftig kvalitet, som jeg ikke kan få nok af at nusse! Prøv lige at se... de er da for lækre!!!!

Stof til yderside og linning




Stof til bånd og hanke




De første udfordringer - stabilisering-/afstivningsmaterialer....
En af de største udfordringer indtil videre har, foruden at forstå mønstret, været at skaffe den rigtige afstivning til tasken. Jeg læser, skriver og taler engelsk så godt som dagligt på arbejde, men jeg kommer til kort med det sy-tekniske og -specifikke. Det bliver ikke bedre af, at jeg overhovedet ingen erfaring har og dermed ikke aner, hvad jeg skal kigge efter. Men jeg har lært, at de produkter vi kan få her i DK hedder Vilene og har et nummer. Jo højere nummeret er, jo kraftigere er afstivningen. Afstivning kan fås med lim på en eller begge sider og uden lim. Yderligere findes der vævet og presset afstivning. Den ene type kan give sig med stoffet og den anden type er tilsyneladende mindre fleksibel.

Der er tale om to typer afstivning til denne taske, som de på engelsk kalder interfacing og interfacing fleece. Jeg har brugt LANG tid på at finde ud af, hvad interfacing i det hele taget er og hvilke typer man kan få i danske sybutikker, som svarer til de nævnte i mønstrene. På Amy Butlers hjemmeside fandt jeg en vejledning  med en oversigt over afstivningsmaterialer i forskellige lande. Den er nyttig til at finde et produkt til mellemfoer/afstivning, der svarer til de Amerikanske produkter, som anvendes i mønstrene:

International Interfacings / Stabilizer Comparison Chart

Til Birdie Sling tasken har jeg skaffet Vlies (S320 - tror jeg) og Volumen Vlies, som begge kan klæbe på den ene side. Det har jeg gjort på baggrund af en vurdering af de produkter, der er nævnt i mønstret. Samtidig er jeg så usandsynlig heldig, at Annette i Sy og Strik i Stege (Storegade 70, 4780 Stege) har et samarbejde med en dame, der underviser i patch work og har erfaring med tasker og desuden også med at arbejde med engelske og amerikanske mønstre, da hun ofte rejser ud. Hun er tit i butikken og har været guld værd - både med hensyn til at øse ud af sine erfaringer men også fordi, hun har sørget for, at butikken har de produkter, jeg skal bruge!!!!

Spray lim
Hun rådede mig til de to nævnte produkter til denne taske. Hun undrede sig over, at de ville bruge volumen vlies til foret og den anden til at stive ydersiden, da det som regel ville være omvendt. Jeg ved ikke, hvorfor de gør det sådan i mønstret. Kan det mon have noget at gøre med, at der bliver for  meget stof at sy igennem, når der skal laves læg i yderstoffet? Aner det faktisk ikke, men jeg skal alligevel tage stilling til, om jeg vil følge erfaringerne fra en, der har prøvet noget lignende før eller om jeg skal følge anvisningerne i mønstret. Hun rådede mig også til at lade være med at stryge vliesen på, da det ofte driller (særligt med den tykke af dem), men at hæfte dele sammen med lim på spraydåse inden sammensyning. Limen forsvinder gradvist i vask. Det sparer mig vel også for at bruge mange nåle. Jeg har købt nogle lange som skulle kunne klare mange lag stof.

Et godt tip til tasker er at finde patch work butikkerne. De er ofte velassorterede mht, vlies m.m.

torsdag den 24. marts 2011

Stof til hårbånd og andet pynt

På vej til sykursus tirsdag stoppede jeg ved Sy og Strik i Stege. Jeg skulle bare have en hel masse elastik (mangler altid elastik for tiden) men endte med også at købe et par små stykker Kaffe Fassett stof, som jeg havde tænkt mig skulle bruges til hårbånd og andet pynt...

Jeg har stået og nusset rullerne med Kaffe Fassett stof i butikken mange gange. Først syntes jeg, at mange af tekstilerne var for spraglede. Så blev jeg i tvivl og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle mene og nu jeg har helt skiftet mening. Jeg kan sagtens se Asta Helene og Lucca hoppe rundt i sommerkjoler af det her stof!!! jeg burde finde mig en rig mand, hvis jeg skal fortsætte med den her hobby;o).. Nedenfor flere billeder af Kaffe Fassett...


Der findes også nogle fede tekstiler på http://www.sisboom.com/, men jeg kan desværre ikke finde dem nogen steder i DK :o(.... Måske har jeg ikke kigget grundigt nok?...

onsdag den 23. marts 2011

Kursus 6. gang

Sidste tirsdag var Charlotte syg, så vi måtte vente ulideligt længe på at komme afsted igen..

Blusemønstret er færdigt og for 5 minutter siden klippede jeg det andet bagstykke ud i stoffet. Dvs. at alle dele på nær et enkelt ærme er klippet ud!!!

På kurset i går fik vi lavet halsudskæringen større på mønstret. For ikke at blusen skal sidde helt oppe i armhulen, lavede vi mere plads i ærmegabet. Derudover blev ærmet formet, så det bliver trumpetformet og det blev afkortet til trekvart længde. Sidst blev det forlænget med 6 cm, da jeg gerne vil have tre læg på tværs hele ude i enden af ærmet - blot til dekoration. er spændt på, hvordan det kommer til at se ud...
Forstykke

I dag har jeg tegnet op og klippet ud. Det har foregået nede på gulvet og givet en del ondt i ryggen, så jeg venter lige med det sidste ærme.
Forstykke, bagstykke og ærme...

















Da midt bag ikke er en helt lige lodret linje, kan jeg ikke lægge det til fold og da der er mønster på stoffet, skal det ligge ret præcist. For at sikre, at mønstret på stoffet passer nogenlunde sammen, når bagstykkerne syes sammen, har jeg klippet det ene forstykke ud og lagt det spejlvendt ovenpå stoffet og brugt det til at klippe det andet forstykke efter. På den måde har jeg kunne holde øje med, at mønstret passer sammen.


Skulder
Jeg håber at billederne viser, at forstykket er meget omhyggeligt sat fast på stoffet, så mønstrene på stoffet passer sammen hele vejen rundt. Jeg har ikke tegnet men blot klippet langs med kanten på forstykket...

Der er 1,5 cm sømrum hele vejen rundt undtaget i bunden, hvor der er 4 cm. Der har jeg selvfølgelig også sørget for at forstykke og bagstykker ligger det sammen sted på cirklerne på stoffet, så det bliver pænt, når de bliver forenet...

















onsdag den 16. marts 2011

Nederdel nu med skråbånd...

Jeg var lige nødt til at prøve skråbåndsfolderen... Det er en Prym 18 mm. Båndet er blevet en cm bredt, nu hvor det er syet på.











Det var forholdsvist nemt. Fandt nogle vejledninger på nettet - youtube er et godt sted at finde instruktioner til at lave alt muligt. På engelsk hedder skråbånd noget i retning af bias cord eller bias tape. Lav en søgning på youtube og vupti, så har du en masse videoer, der viser præcis, hvad man skal gøre.

Er ikke helt tilfreds med syningen på bagsiden, hvor jeg kommer lidt udenfor båndet af og til. Er heller ikke super tilfreds, der hvor enderne mødes og at de mødes foran på nederdelen. Men det kunne jeg jo have regnet ud, hvis jeg havde gidet tænke mig en lille smule om! Men hva, det er kun 2. gang, jeg prøver at sy et bånd på - opfatter det nærmest som min pligt at begå nogle almindelige fejl! ;o). Alt i alt blev resultatet jo godt og jeg synes nederdelen er blevet pænere med båndet.

tirsdag den 15. marts 2011

En mere af Marapyttas nederdele

Lucca ville også have en af Marapyttas gør-det-selv nederdele og da hun er hjemme i dag, fordi hun er syg, skyndte jeg mig lige at lave en... mangler at lægge den op (hvorfor mangler jeg altid det?).

Hun er 9 år og måler ca. 59 om taljen og bruger omkring en str. 134..
Linning 12x90
Nederdel 45x110

Og lillesøster skyndte sig at tage sin på (den er beskrevet her). Hun ville også være fotomodel!
Der bliver poseret og hoppet!! :o)

mandag den 14. marts 2011

Langt om længe... Drengebukser færdige.

De sidste detaljer er færdige på drengebukserne. Det var kun stropperne, der manglede og de har voldet lidt problemer. Særligt den bageste strop, hvor nålen skulle igennem så mange stykker stof, at det næsten sad fast under foden.. det er ikke så pænt, synes jeg, og normalt ville jeg lave det om, men på forsiden ser det ikke så slemt ud, så jeg lader det være.. Ellers synes jeg, at de er blevet pæne:



















Drengebukserne findes i denne bog:


Sådan syr du - Børnetøj fra 1-4 år i enkelt design af Rikke Misciattelli. Den har jeg snart brugt mange gange. Jeg har også lavet bukser uden sidesøm og bondepigeblusen. Bondepigeblusen har jeg redigeret til en kjole.. Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide bogen:o). Det eneste negative jeg har at sige om bogen er, at tøjstørrelserne er ret store og at billederne ikke altid er så gode, hvis man skal bruge dem til at se, hvordan en eller anden detalje er lavet. Heldigvis er instruktionerne som regel gode og modellerne er varieret på mange forskellige måder til inspiration. Jeg har planer om, at jeg skal prøve at sy en kortærmet skjorte til Noah, som også findes i bogen.

Marapyttas gør-det-selv nederdel..

Marapytta har været så sød at lægge en DIY (Do It Your self) nederdel på sin blog. Den kunne jeg overhovedet ikke stå for, så i lørdags kom symaskinen endelig frem igen (jeg har savnet den!). Nederdelen er rigtig nem og det kan ikke gå galt, hvis man følger vejledningen.

Det gav mig mulighed for at prøve min mors rykefod til symaskinen. Først var jeg ikke særlig imponeret over den. Synes ikke at den rynkede stoffet særligt meget, men efter et par forsøg med at holde lidt igen i stoffet, så det ikke kørte så hurtigt igennem, blev det godt.

Jeg brugte Marapyttas mål men tog et par cm af i nederdelsstykket, da Asta Helene er et år yngre end Marapyttas eksempel og nederdelen måske derfor ville blive en anelse for lang? Det havde jeg nok ikke behøvet.

Den er så fin med de tre løbegange i linningen, hvor der kun er elastik i de to øverste. Det kan man måske se på det uklare billede nedenfor?

onsdag den 9. marts 2011

Femte gang.... leg med snit!

Femte gang på sykursus begyndte jeg at lege med snit (eller hedder det tilskæring?). Med andre ord har jeg redigeret i denne mønsterdel af blusegrundformen:
Da jeg jo selv er nybegynder, minder jeg mig lige om, hvad det er for nogle snit, jeg vil ændre på. Det er de lodrette indsnit fra skulderen og ned til bryspunktet og fra brystpunktet og nedad, som man kan se på billderne nedenfor.

Jeg bladrede i en kopi af et blad om tilskæring og fandt nogle snit, som jeg kunne tænke mig at lave i min egen grundform. Nedenfor vises et snit, hvor der kommer rynk ved brystlinjen (det er en kjole her, men det betyder ikke noget. Og forresten er det en aftegning fra kopierne. Havde det været min egen frihånd, ville det nok mere ligne "Kristin 4 år har tegnet noget ubestemmeligt" ;o)). 
Charlotte brugte en del tid på at forklare, hvordan man kan arbejde med sin grundform og viste mig, hvordan jeg kunne lave ændringerne. Mit forstykke blev klippet over lige i taljelinjen og indsnittet fra skulderen og ned til brystpunktet blev klippet op. Jeg klippede ind midtfor og vandret/vinkelret ind til brystpunktet og samlede skulder indsnittet (med scotch tape), således at der kom et gab i det andet klip. På den måde kommer der overskud af stof ved gabet, som giver noget rynk. Jeg klippede også indsnittet op fra livet og op til brystpunktet og tapede det sammen, ligesom det andet indsnit. Så bliver gabet endnu større og der vil komme mere rynk..


Mønstret endte med at se sådan her ud, efter alle ændringerne. 
Jeg kan vælge at lægge mønstret til fold på stoffet enten nedenfor gabet eller ovenfor. Det kommer an på, om jeg vil have en lodret syning fra halsen og ned til bryspunktet eller om jeg vil have en fra brystpunktet og resten af vejen ned.. forsøgt illustreret på tegningen til højre..
Det her er et andet snit, som jeg syntes så spændende ud og som jeg besluttede at lave. Da det er et asymmetrisk snit, var jeg nødt til at tegne hele forstykket op ikke kun halvdelen som før..
Jeg klippede mønstret ud og klippede alle indsnit op og tapede dem sammen. Jeg tog papirtrøjen på og Charlotte satte den fast med nåle i min top og tegnede de skrå linjer fra skulderen og ned til modsatte brystpunkt og fra hoften og op til modsatte brystpunkt. Det gamle indsnit har jeg "lukket" og bredden på de gamle indsnit er markeret og skal klippes i siderne. Man kan også gøre det ved at måle 4 cm ind fra halsen og ud på skulderen på sit mønster og trække en streg derfra og ned til modsatte bryst og måle 4,5 cm op fra hoftelinjen og trække en streg derfra og op til modsatte bryst. Det blev udførligt forklaret i kopierne. Dvs. man ville ikke forme blusen i papir, men tegne det hele på bordet.


Resultatet bliver et spøjst mønster, der ser sådan ud (mangler lige at klippe af i siderne): 

jeg lærte nogle små fif. 

Om at forme noget i papir. Man krøller ikke papiret så meget, hvis man holder det op i luften og sætter små stykker tape på, der hvor indsnittet f.eks. skal trækkes sammen. Det giver sikkert ikke meget mening, hvis man ikke lige står med det??!?!

Mht. snit og mønstre lærte jeg, at mønsterdelen skal kunne ligge helt fladt på bordet, når ændringerne er lavet, hvis den ikke gør det, er det et tegn på, at noget er galt.

Jeg lærte også, at ikke alt skal måles og streges med lineal. Hvis det skal blive godt, må det godt være lidt "sådan ca" nogle gange. Så længe det "ser ud som det skal", er det ok. Som f.eks. stregerne i siderne, som markerer, hvor meget jeg skal klippe af. Jeg har målt, hvor brede indsnittene er og ladet det være en guide, men stregerne er trukket lidt på gefühl (af Charlotte.. ;o) ). Det giver god mening. For det første er kroppen ikke 100% symmetrisk. For det andet sker der små forskydninger, når mønstret tegnes over på papir og igen når det klippes i stof og syes sammen.. Hvordan tingene ser ud, når de "ser rigtige ud", er noget der kommer med erfaringen, ligesom viden om, hvornår det må være "sådan ca" og hvornår det skal være meget præcist..

Næste gang skal jeg tænke i ærmer og halsudskæring og jeg skal have stof med!! Glæder mig som altid og ville ønske, at jeg kunne begynde herhjemme med det samme... 

søndag den 6. marts 2011

Gavmildhed og taknemmelighed

Lige inden maveinfektionen for alvor fik fat i alle i huset, kom der en venlig mand forbi med en kæmpe sæk børnetøj og nogle små poser med mere tøj og legetøj. Maveinfektionen havde forresten intet med ham at gøre, men jeg nåede lige at tænke, at jeg måtte skrive et indlæg. Det er flere dage siden nu, men det har ikke givet mig mindre lyst til at skrive om det..

Det er arvetøj, som kommer fra en, jeg har været i mødregruppe med. Hun ringede den anden aften og spurgte, om jeg ville have noget drengetøj og det siger jeg ikke nej tak til.

I stedet vil jeg sige tusind tak... tak til de søde og betænksomme mennesker, som tænker på mine unger, når de har noget tøj i overskud. Det er skønt at blive råbt op på gaden af en nabo, der lige har noget drengetøj, som vedkommende vil lade gå videre. Eller en der ringer og spørger, om vi vil overtage noget tøj. Eller en veninde, der i årevis har ladet alt sit aflagte pigetøj gå i den her retning. Det skaber glæde og jeg elsker at sidde og sortere det..!

Jeg har fået tøj forskellige steder fra til alle mine børn og det har inspireret til at lade gavmildheden gå videre. Når mine unger vokser ud af deres tøj, giver jeg det gladeligt videre til andre, som kan få glæde af det. Nøjagtig i den ånd som vi har modtaget tøj, ønsker jeg ingenting retur - måske bortset fra at vide, at modtagerne får glæde af det. På den måde håber jeg, at jeg kan få lov at give noget af den gavmildhed og glæde videre, som jeg selv har modtaget.. måske breder det sig som ringe i vandet? - og det er da en skøn kæde af positiv energi, synes jeg...

- Kristin

onsdag den 2. marts 2011

Fjerde gang på drømmekursus


Dadaaaaa!! Blusegrundform færdig og klar til brug..

Jeg vil ikke sige noget.. blot lade billedet stå i al dets pragt og mageløshed ;o)
Okay, siger lidt alligevel.. måske ikke verdens bedste billede, men sådan ser en grundform altså ud - 16 timer efter start og under Charlotte Wiegands kyndige og professionelle vejledning og demonstration. Jeg har tegnet delene op yderligere to gange på mønster papir, som skal blive til to toppe. Nu varer det altså ikke længe, før jeg skal finde ud af, hvordan de skal se ud.. jeg vil gerne have mindst en med ærmer.. måske endda dem begge? Måske skal jeg forsøge mig med raglanærmer på den ene og franske ærmer (som på billedet) på den anden? Og jeg skal prøve to forskellige snit. Og finde noget stof - Måske har jeg allerede noget på hylderne, der kan bruges til en af dem? Det her f.eks. (købt hos Malika og Rosa, hvor jeg også har tyv stjålet billedet..):
AMY BUTLER - LOVE - TUMBLE ROSES PINK
(Fik stoffet i fødselsdagsgave af min mand. Han har god smag, ikke? :o) )
Næste gang er det meningen, at jeg skal ændre mønstrene, så jeg får to forskellige toppe? bliver spændende. Kan næsten ikke vente.